Hvor meget krymper uld?

Oprettet d.

Hvor meget krymper uld?

Det behøver ikke at være svært at vaske uldtøj. Hvis du følger denne hurtige vejledning og de 9 tips nedenfor, får du gode resultater, hver gang du vasker uld.


1. Tjek altid plejemærket, før du vasker.
2. Brug et mildt vaskemiddel, der er beregnet til sarte tekstiler.
3. Brug koldt eller lunkent vand, aldrig varmt.
4. Brug aldrig blegemiddel på uld.
5. Vask forsigtigt i hånden eller i maskine på skånsom vask.
6. Undgå at vride eller vride våde uldtøjstykker. Tryk i stedet overskydende vand ud med hænderne.
7. Læg uldtøjet fladt til tørre, men hæng det aldrig op.
8. Stryg om nødvendigt, men brug lav varme og damp.
9. Opbevar uldtøj på et køligt og tørt sted.


Ved at følge disse enkle råd kan du holde dit uldtøj flot vask efter vask. Vi ved dog godt, at det nogle gange er lettere sagt end gjort, og derfor skal vi naturligvis nok fortælle lidt mere om, hvordan du vasker uld på bedst mulig vis. Læs blot med her i blogindlægget og bliv klogere.

Hvor ofte skal jeg vaske uldtrøjer?

Uld er et godt stof at vælge, når du vil have noget, der kan modstå snavs og pletter. Uld er mere modstandsdygtigt over for snavs end andre stoffer, så det bliver ikke så hurtigt snavset. Det betyder, at du kan have dit uldtøj på i længere tid, før det skal vaskes. Hvis du alligevel får en plet på dit uldtøj, skal du blot tørre den af med en fugtig klud. Du kan også hænge uldtøj op til udluftning, hvis det begynder at lugte dårligt. Med andre ord: du kan med fordel vaske dit uldtøj så lidt som muligt. Du kan SAGTENS have en uldtrøje på op til flere gange, før du vasker den. Faktisk vil det blot forlænge dens levetid. Jo mindre du vasker dit uldtøj, jo pænere holder det sig – og jo mindre chance er der for, at det krymper. Er du dog kommet til den konklusion, at din favorit uldtrøje fra Uldhuset skal vaskes? Så sørg for at gøre det efter anvisningerne – og ALTID på uldprogram.

Sådan lykkes du med at vaske dit uldtøj i vaskemaskinen

Tilbage til første spørgsmål: hvor meget krymper uld? Der er ikke et endegyldigt svar, der gælder for hver vask og hver type af uldprodukt. Og faktisk er det en generel misforståelse, at der er højere chance for krympning, jo højere grader du vasker tøjet på. Det er slet ikke temperaturerne i sig selv, der får dit uld til at krympe – du kan for eksempel sagtens koge uld helt uden, at det krymper. Det er derimod kombinationen af bevægelse og varme, der får uldet til at krympe. Og det meste uldtøj kan faktisk tåle at blive vasket i vaskemaskinen ved henholdsvis 30 eller 40 grader. Og når det så er sagt, så kommer de fleste vaskemaskiner altså også med et uldprogram, der, som navnet også antyder, er lavet specifikt til at vaske uld. Har du en vaskemaskine uden uldprogram, kan du i stedet anvende programmet til silke eller finvask. Det gælder blot om at bruge et vaskeprogram, der er skånsomt og som ikke bevæger tøjet lige så meget rundt, som et almindeligt vaskeprogram gør. Så kan du sagtens vaske dit uldtøj i vaskemaskinen uden, at det krymper – ikke engang den mindste lille smule.

Hvor meget uld krymper kommer an på den specifikke garnkvalitet

Får du vasket dit uldtøj forkert, er det meget forskelligt, hvor meget det vil krympe. Dette afhænger af, hvilken garnkvalitet tøjet er lavet af. Og har du for eksempel selv strikket en trøje af uldgarn, ved du naturligvis, hvilket garn trøjen er lavet af – og således kan du følge op på, hvor meget netop denne garntype krymper, hvis uheldet skulle være ude. Følger du dog anvisningen ovenfor, kan du sagtens regne med, at din trøje ikke krymper. Det handler bare om at tage sine forholdsregler, hvis din trøje skal komme ud, som da du lagde den i maskinen.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar