Vask af uld

oprettet d.

Hvordan vasker jeg mine uldprodukter?

Har du fået anskaffet dig nogle lækre uldsokker? Eller måske din favorit sweater er af uld? Uanset, om det er sokker, sweatre eller noget helt tredje i uld, du skal vaske, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på. For vask af uld strik er nemlig ikke bare at smide tøjet i vaskemaskinen på et hvilket som helst program. Uld er et mere delikat materiale, der kræver lidt kærlighed. Men når det så er sagt, så er vask af uld altså slet ikke så vanskeligt, som mange gør det til. Bruger du blot de råd, vi giver dig lige her i indlægget, skal det hele nok gå – og din favorit sweater vil altså være helt intakt efter vask.

Du kan faktisk godt foretage din uldvask med maskinen

Du kan naturligvis altid vælge at foretage din uldvask i hånden, men du kan faktisk også godt vaske dine uldprodukter i vaskemaskinen, hvis blot du sætter maskinen på de rigtige indstillinger. Du skal nemlig blot:
Sætte din maskine på 30/40 grader og på et program egnet til uld eller skånevask

  • Bruge et vaskemiddel til uldvask, der indeholder lanolin
  • Centrifugere tøjet på det maksimale antal omdrejninger
  • Lufttørre tøjet efter vask

Og det lyder måske for godt, til at være sandt, men det er det nu ikke. Har du dog stadig brug for lidt yderligere forklaring, kan du blot læse med videre.

Uldvask – hvorfor er valget af vaskemiddel så vigtigt?

Noget af det væsentlige at lægge mærke til i guiden ovenover er brugen af vaskemiddel med lanolin. Dit uldtøj kan nemlig overhovedet ikke tåle at blive vasket med almindeligt vaskemiddel, da de indeholder enzymer, der ødelægger ulden. Normalt er det de enzymer, der fjerne vanskelige pletter fra dit almindelige bomuldstøj, men kommer det i kontakt med uld og silke, vil det nedbryde fibrene i tøjet. Sørg i stedet for at vælge et vaskemiddel, der er beregnet til uldvask, og som indeholder lanolin. Mange kalder det også uldvoks, og det er væsentligt for dit uldtøj, at det beholder sit høje niveau af lanolin – og det kan du med fordel sikre ved at anvende vaskemiddel med lanolin.

Et par sidste råd til din uldvask

Nu er du vist klar til at vaske dine lækre uldsweatre, men vi vil lige give dig lidt ekstra gode råd med på vejen, så du kan være helt sikker på ikke at stå tilbage med en krympet sweater.

Læg ikke dit uldtøj i blød

Har du valgt at vaske dit uldtøj i hånden, er det væsentligt, at du ikke ligger det i blød. Lægger du dit uldtøj i blød, kan du nemlig være helt sikker på, at ulden bliver ødelagt. Det samme gælder egentlig, hvis du vælger at vaske i vaskemaskinen. Du skal sørge for at få hængt tøjet op med det samme, det er færdig med at blive vasket, så det ikke ligger og er vådt i maskinen.

Undgå at vride dit uldtøj

Det er desuden vigtigt, at du ikke vrider dit uldtøj, for at få det sidste vand ud af det. Du skal sørge for at hænge det op, når det skal tørre. Når du vrider vandet ud af tøjet, vil du nemlig slide unødigt på ulden og eventuelle syninger kan blive slidte og gå op.

Lad generelt vær med at vaske dit uldtøj for ofte

Ja, den er god nok. Du behøver ikke at vaske dit uldtøj mere end højst nødvendigt. Uld er nemlig et selvrensende materialer, hvorfor det, lidt ligesom katte, faktisk renser sig selv. Fedt og snavs har derudover generelt også svært ved at sætte sig fast på uldfibre, og det er derfor kun, hvis dit tøj har fået en grim lugt, du ikke kan komme af med, du burde vaske det. vi anbefaler desuden, at du prøver at hænge det til luftning først – i langt de fleste tilfælde er det faktisk nok til at få lugten væk.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar